Velkommen til fernisering
 fredag den 22. marts 
 klokken 16-18 

Marianne Arlund Jensen

Maleri  ·  22. marts - 29. april 2019


Marianne Arlund Jensens grafiske baggrund fra Aarhus Kunstakademi viser sig flot og stilsikkert i hen­des værker, der strækker sig fra maleri og grafik til foto-, tekst- og papirarbejde

Kunstneren viser ved denne udstilling en række billeder malet på råt, ubehandlet lærred, hvor de tom­me områder indgår som en del i billedet.

Den stramme komposition giver et rent udtryk, som fremhæver farver og fortælling. Underforståede ele­men­ter og bevægelser ind eller ud af billedet tilfører historien en særlig dynamik.

Motiverne afspejler menneskets vilkår i en morderne, overfladisk verden, og tendenser i tidsånden bliver sat under lup med fokus på bl.a. ensomhed, afsked og alderdom

Udstillingen viser endvidere en serie grafiske tekst­værker og kunstnerens tolkning af de klassiske dyder, udarbejdet til projekt RethinkDyder, Aarhus 2017.

En spændende og tankevækkende udstilling af en kunstner, som er en god iagttager af det moderne menneske.

 Hjemmeside:   www.mariannearlund.dk

Udstilling 210